Cykelture

Foto: Arne Øberg
Foto: Arne Øberg

Flere og flere af vore gæster holder af at vandre, løbe eller cykle - på almindelig cykel, el-cykel eller mountain bike.

 

Der er rigtig gode muligheder her for at kombinere motionssport med sightseeing.

Landskabet er smukt og varieret, klimaet er mildt, selv de bittesmå kommunale veje er asfalterede. Der er masser af skønne udsigter og hyggelige steder, hvor man kan spise en medbragt madkurv: i en vinmark, hos en vinbonde, ved et kloster eller ved bredden af en flod.

 

Vandreture og cykelture er populære her i Frankrig. Men man behøver ikke satse på Tour de France niveauet! Der er rigtigt mange dejlige ture, som hverken kræver at man er top-trænet cykelrytter eller bjergbestiger. (Ikke desto mindre er der flere af vore gæster, som har "gjort" Col de Tourmalet eller Col d´Aubisque på cykel - OG overlevet!)  

Seje "tour-de-france"ere fra det nordjyske, sept. 2013 - Foto: Else B. Holmberg
Seje "tour-de-france"ere fra det nordjyske, sept. 2013 - Foto: Else B. Holmberg

Leje af cykler

Foto: Serge Gheeraert
Foto: Serge Gheeraert

Du skal være opmærksom på, at vi ikke har cykler til leje hos os. Men du kan leje el-cykler i Condom lige ved kanalen. De koster 10 € per 1/2 dag og de er alletiders i det kuperede landskab hernede. 

 

Serge Gheeraert (+33-(0)6 74 49 22 82) lejer cyklerne ud og han har beskrevet 10 naturskønne ture med el-cykel til seværdigheder i Condoms omegn. Han og hans kone har en hjemmeside. Vi hjælper dig gerne med at reservere din el-cykel! 

Vandreture

Frankrigs Vandrelaug
Frankrigs Vandrelaug

Frankrig har et stærkt vandrelaug, som hedder FF Randonnée (Fédération Francaise de la Randonnée) og de har samlet gode kræfter om at mærke vandrestier til glæde for os andre. I Midi-Pyrénées, som er vores region, er der afmærket ialt 17.000 km vandrestier! 

 

Vandringen foregår ofte på ældgamle stier og veje, som f.eks. Jakobsvejen (Caminoen) til Santiago de Compostella eller dele af Le Ténarèze.

 

Der findes herlige små kort og bøger med beskrivelser af vandre - og cykelturene. Og de enkelte Office de Tourisme har også små turbeskrivelser til salg, som kan rummes på en A4 side. MEN de er som regel KUN på fransk.  

Le Pays d'Armagnac à pied : 40 promenades & randonnées

Til vandreture og hvis man kan læse fransk, kan jeg anbefale denne lille guide som dækker området umiddelbart vest for St. Jouannet. den indeholder beskrivelser og ture komplet med meget detaljerede kort. Det er omhyggeligt udvalgte rundture til fods eller cykel i det oldgamle kulturlandskab. De er kategoriseret efter sværhedsgrad og varighed med en forbilledlig sans for systematik.

 

Midi-Pyrenées à Pied: 80 promenades & randonnées

En anden bog i samme serie og på fransk beskriver 80 ture i et meget større område helt ned til Pyrenæerne mellem Tarbes mod vest og Andorra mod øst og mod Nord til en linie mellem Rocamadour ("must see"), mod øst over Rodez, Millau, Canac, Foix/ Montségur tilbage til Andorra: "Midi-Pyrenées à Pied" (ffrandonnées).

Solnedgang - Foto: Christian Dimanche
Solnedgang - Foto: Christian Dimanche

Kontakt:

 

Hans Christian Steen Hansen

Château St Jouannet

B.P. 60090

32100 St Orens-Pouy Petit 

Frankrig

Tel.DK:  +45 53688933

Vi er på facebook som

Château St Jouannet