For at give dig en idé om, hvordan det er at køre herned, hvis du tager den direkte vej, har vi her vist et eksempel fra viamichelin.
På denne hjemmeside kan du taste dit udgangspunkt ind og så destinationen: 32100 Saint-Orens-Pouy-Petit, Saint-Jouanet, Frankrig, så får du hele ruten lagt med detaljerede informationer, som du kan printe ud og tage med i bilen!
Afstand: 1966 km, heraf 1907 km på motorvej.
Antal køretimer: i snit minimum 20 køretimer, hvoraf de 18,30 på motorvej.
Udgift til kørsel (én vej!): cirka 270 € hvoraf knapt 50 € er motorvejsafgift og resten benzin.
Dette eksempel er taget fra viamichelin den 8 december 2013 på ruten over Paris og Limoges.
De franske motorveje er helt i top hvad angår vejbanen, services undervejs og selve trafikken. Der køres ikke nær så hårdt som i Tyskland, og der er ikke meget vejarbejde.
Hvis du ønsker en overnatning undervejs, ligger motorvejshotellerne typisk lige før og lige efter de større byer. En af de hotelkæder, der har flere typer hoteller i forskellig prisklasse er Accor. Du kan se flere informationer og booke direkte på www.accorhotels.com Det er hoteltyper som Novotel, Ibis, Etap, HotelF1 og formule 1.
Du kan også søge på last minute tilbud på agence.voyages-sncf.com hvor de ofte har hotelværelser til 50%.