Der er mange muligheder for at flyve herned

Den lufthavn, som benyttes mest af vore gæster, er Blagnac som servicerer Toulouse, hovedstaden i vores region - Midi-Pyrénées - med dens pulserende erhvervsliv og især flyindustri. Blagnac er nærmest i køreafstand med kun 110 km til St Jouannet - mest på motorvej. Blagnac ligger på vestsiden af Toulouse, og det er en stor fordel, fordi man så hurtigt kan komme ud af byen selv i myldretiden. 

Hvordan finder jeg en flybillet til en rimelig pris?

Der er mange flyforbindelser - især til Toulouse. Der er direkte forbindelse med fly fra Hamburg til Toulouse, mens man skal skifte i mindst 1 lufthavn, Paris, Amsterdam eller London, hvis man flyver fra København. De korteste rejsetider er på ca. 4 timer. Det anbefales at medbringe pas.    

Hvor langt er der fra lufthavnen til St Jouannet?

By Lufthavn Køretid timer Tips
Toulouse Blagnac 1,5  Der er 108 km og man følger vej N124 til Auch, D930 mod Condom og fra Castera-Verduzan D42 til Saint Puy og så D654 3 km til grusvej 600 m til Saint Jouannet på højre hånd. Toulouse har et rum- og luftfartsmuseum ud over det sædvanlige. Museet for maleren Toulouse-Lautrec ligger derimod 90 km mod nordøst via A68, i Albi.
Carcassonne Salvaza 2,5-3 

Der er 205 km og man kører fra Toulouse over Auch til St. Jouannet som beskrevet ovenfor. Carcassonne er den største og smukkest bevarede, befæstede by fra Middelalderen. Den har 52 tårne og dobbelt bymur.

Montpellier Mediterrannée ca 4  Der er 360 km via A9 og A61 forbi Carcassonne, til Toulouse og til St. Jouannet som beskrevet ovenfor. Fra Montpellier er der kun 25km til Aigues-Mortes, en intakt havneby fra Middelalderen og 77 km til den intakte romerske akvadukt Pont du Gard med et fantastisk underjordisk museum. 
Bordeaux Merignac ca 2,5 Der er 170 km ad motorvejen A62. Man kører over Nerac til Condom og St. Jouannet
Biarritz Anglet-Bayonne ca 3,5  Der er 230 km. Der er kun 25 km via A23 og D918 og landsbyen Ascain til tandhjulsbanen (le cremailler) op til bjerget La Rhune med vilde heste og storslået udsigt over Atlanterhavskysten.
Girona   Girona-Costa Brava                   6  Der er 416 km at køre. Girona er tæt på Costa Bravas perle: Tossa de Mar med intakt borg fra Middelalderen.
Barcelona El Prat 6-7 

Der er 500 km at køre via AP7 over Girona og Figueres med Salvador Dali museum til den Franske grænse og videre ad A9 til Narbonne og den nærliggende, dyrepark "Reserve Africaine de Sigean" på 350 Ha med bl.a. 1000 vilde flamingoer og en snes rugende, vilde storke i sæsonen. Videre ad A61 forbi Carcassonne til Toulouse og til St.Jouannet som beskrevet ovenfor.

Der er masser af sightseeing undervejs, ikke mindst passerer man forbi en håndfuld af Catharernes borge fra Middelalderen. Chateau Queribus ligger 38 km fra A61 afkørsel 7 mod Foix ad D117 til Maury og videre ad D19 til borgen, der har panoramaudsigt mod Pyrenæerne og i klart vejr til Middelhavet. Hvis man vælger at køre til Saint Jouannet over Foix kan man se flere borge, Peyrepertuse, Puylaurens, Montsegur, Roquefixade og ikke mindst Foix. Imidlertid tager det evigheder at kære gennem Frankrig, hvis man forlader motorvejene, så det er klogt at planlægge med en overnatning i Foix, hvis man vil se bare et par borge undervejs.

 

Leje af bil

Du kan reservere en leje-bil i lufthavnen via dit flyselskab eller også kan du kigge på f.eks. www.locationdevoiture.fr eller rentalcars.com. Hvis du skal tanke ved lufthavnen i Toulouse Blagnac på vej hjem, så fortsæt ligeud i stedet for at tage sidste afkørsel til lufthavnen, ca 1 km fra lufthavnen. Der ligger en tankstation ca. 1 km længere fremme. Man kan komme tilbage til lufthavnen ved at tage den næste afkørsel og bro og vej tilbage. GPS er en god ting her!

Solnedgang - Foto: Christian Dimanche
Solnedgang - Foto: Christian Dimanche

Kontakt:

 

Hans Christian Steen Hansen

Château St Jouannet

B.P. 60090

32100 St Orens-Pouy Petit 

Frankrig

Tel.DK:  +45 53688933

Vi er på facebook som

Château St Jouannet