Fornyet forår på St Jouannet!

Efter 3 ugers overraskende istid er det nu igen forår hos os! Det var tre hårde uger med ned til minus 11 en enkelt nat. Så kom varmen igen og sneen smeltede på 2 dage.

 

Vintersæden så ud som om der var kørt en tromle hen over den, flad og gulnet af sneen, men nu er der allerede optimistiske blade som stræber lige op mod solen, som er stærk og varm.

 

Det har ikke været så koldt hernede siden midten af 1980erne! Vi håber, at der går lige så lang tid, før det sker igen!

 

Trods sne og kulde har vi fået mange henvendelser om leje af ferieboliger men der er endnu plads!

Velkommen til Château Saint Jouannet

Rigtig hjerteligt velkommen til hjemmesiden for Saint Jouannet.  Kig under Ferieboligerne for at se hvad du kan vælge imellem!  

 

Hvis du længe har drømt om at få dit eget lille hus i Sydfrankrig, så behøver du ikke lede mere! Nogle af vores gæster har boet hos os mere end 15 gange, så de føler sig vist hjemme, og vi glæder os naturligvis hver eneste gang, når vores gæster gerne vil komme igen.

 

 

St Jouannet er et lille middelalderligt château, hvis oprindelse går næsten 700 år tilbage i tiden. Det ligger i Sydvestfrankrig, i departementet Le Gers (32), mellem Bordeaux og Toulouse, omkring 110 km nord for Pyrenæerne, bjergkæden, som danner grænsen mellem Frankrig og Spanien.

 

Châteauet ligger 9 km fra den nærmeste by med det uforglemmelige navn Condom, "hovedstaden" i Ténarèze i Armagnac, og 3 km fra landsbyen St Puy med Château Monluc, som er kendt for sin dejlige champagne-aperitif "Pousse rapière" (kårdestødet)!

 

Du kommer op til St Jouannet ad en 800 m lang privat grusvej.

 

Châteauet ligger højt hævet over omgivelserne med en vidunderlig udsigt til alle sider over det kuperede Gascogne med vin- og solsikkemarker, små maleriske landsbyer og gårde.  

Udsigt mod vest Udsigt mod vest

Læs mere om St Jouannet på de følgende sider. Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret på vores webside, så ring til os!  

 

Med disse ord byder vi dig velkommen og på gensyn på St Jouannet!

 

Ingrid og Anna Le Steen Hansen

Alle på St. Jouannet byder dig velkommen! Alle på St. Jouannet byder dig velkommen!

Sådan er vejret hos os!

Klik her og se hvordan vejret er i Saint-Orens-Pouy-Petit i dag og de næste 11 dage! Vi har det normalt 1-2 grader varmere!