Lidt om St Jouannet og områdets historie

St Jouannet blev købt i 1977 af Ingrid og Palle Steen Hansen, som gennemførte den første gennemgribende renovering af châteauet fra 1977 til midt i firserne. 

Saint Jouannet har en mere end 700 årig historie, som er tæt knyttet til egnens historie og kultur.  

Châteauet var midtpunkt i et lille samfund med flere huse, en lille kirke, som var indviet til Den hellige Johannes af Sescans, en brønd, en hestestald og to bageovne (det var seigneurens forpligtelse at sørge for brød til folkene), mange små stalde til flere former for dyrehold, vinproduktion og andre afgrøder. Der var adskillige familier, som boede her og tjente til dagen og vejen ved at arbejde for familien på châteauet.  

St Jouannet var dengang omgivet af en mur med tårne, og der var to porte til det lille samfund. 

Store Tårn var oprindeligt et duetårn eller pigeonnier. Op til den Franske Revolution var det at få lov at bygge et duetårn et privilegium som var forbeholdt seigneurerne (herremændene). 

 

For en del år siden, efter at tårnet var blevet renoveret i 1. omgang, kom en herre på besøg, fordi han da gerne ville gense tårnet. Han fortalte, at han var blevet født derinde, mens hans familie havde boet i tårnet. Det vil sige, at 1. salen var forbeholdt duefamilierne, mens en landarbejderfamilie boede i stueetagen under meget beskedne forhold. 

 

Men historien kan meget vel være endnu ældre: der er fundet romerske tegl på St Jouannet, og da nabobyen St Puy i sin tid blev anlagt af romerne, så er det ikke usandsynligt, at der har været en beboelse også her. Mere ved vi dog ikke om det endnu. 

 

Således har St Jouannet udviklet sig i takt med historien: fra den gallo-romerske fortid over den stormfulde folkevandringstid til den såkaldte Hundredårskrig, som fandt sted lige her på egnen, hvor vi bor, og hvor de engelske og franske konger kæmpede om herredømmet over Gascogne; den Store Pest, hvor 2/3 af befolkningen gik til; de mange religionskrige mellem protestanter og katolikker; den franske Revolution; og den Første Verdenskrig under hvilken mere end 8.000 unge mænd fra Le Gers endte deres liv alt for tidligt enten på slagmarken, i skyttegravene af sygdomme og kulde eller efterfølgende på grund af sennepsgassens langtidsvirkninger. 

Heldigvis lever vi nu i fredelige tider og området kendes mest for sin ro, sin rene luft, natur og landbrug og de mange historiske seværdigheder i området med mere end 1000 châteauer og fæstninger, befæstede landsbyer, kirker og klostre. 

Som læseren kan forstå er områdets historie kompliceret og spændende og man finder stadig spor af de gamle kulturer som i 1977 i Auch.

Solnedgang - Foto: Christian Dimanche
Solnedgang - Foto: Christian Dimanche

Kontakt:

 

Hans Christian Steen Hansen

Château St Jouannet

B.P. 60090

32100 St Orens-Pouy Petit 

Frankrig

Tel.DK:  +45 53688933

Vi er på facebook som

Château St Jouannet